Handelsbetingelser

Generelle oplysninger

Poulsen Soft ApS
Ørsholtvej 60
3000 Helsingør
CVR nr.: 42183113
Email: kontakt@psoft.dk

Priser

Hos Poulsen Soft ApS er alle priserne i danske kroner. Vi forbeholder os ret til fra dag til dag at ændre i priserne uden forudgående samtykke. Evt. prisændringer vil kun påvirke fremtidige køb og fornyelser.

Betaling

Poulsen Soft ApS modtager kun betaling via fakturering. Der tages forbehold for prisfejl og fejl i produktbeskrivelser.

Levering

Din vare leveres online i form af udvidet adgang til LæringsRuter Editor og OplevelsesRuter Editor via selvvalgt login og kode. Varen leveres snarest muligt efter betaling. 90 dage efter produktet er udløbet, og aftalen i øvrigt ikke er fornyet med en ny betalt aftale, forbeholder vi os ret til at slette kontoen inklusive alle data og filer. De slettede filer og data kan ikke genskabes.

Fortrydelsesret

Ifølge købeloven er der ikke fortrydelsesret på digitale produkter, der tages i brug. Men lever produktet ikke op til din forventning, så kontakt os venligst på: kontakt@psoft.dk

Rettigheder og ansvar

Ved køb opnås licens til at benytte LæringsRuter Editor og OplevelsesRuter Editor samt at distribuere fortællinger gennem den gratis app i Apple App Store og Google Play.
Du ejer selv alt indhold, du lægger op, og du overdrager på intet tidspunkt disse rettigheder til LæringsRuter, OplevelsesRuter eller Poulsen Soft ApS.
Du accepterer også, at du bærer det fulde ansvar for, at dit indhold er lovligt, og at du og/eller din virksomhed/organisation har alle rettigheder til det materiale, du uploader og beriger systemet med. LæringsRuter, OplevelsesRuter og Poulsen Soft ApS kan ikke drages til ansvar for evt. overtrædelse af ophavsret hos tredjepart.

Din adgang/licens til LæringsRuter Editor og OplevelsesRuter Editor er personlig. Det er ikke tilladt at videresælge, udlåne, give adgang til eller på anden måde producere indhold for andre - hverken privat eller kommercielt. Som privatperson er din adgang personlig og må ikke deles med andre. Som virksomhed kan din adgang bruges frit inden for din organisation, men må ikke deles med andre privatpersoner eller organisationer.

Det er tilladt kommercielt at opkræve vederlag for at give brugere adgang til den producerede fortælling, der distribueres gennem appen LæringsRuter eller OplevelsesRuter. Appen er gratis at hente, men det står frit for at opkræve betaling for udlevering af den kode, der giver adgang til fortællingen. LæringsRuter, OplevelsesRuter og Poulsen Soft ApS har ingen part i sådanne forhold, men stiller udelukkende app og værktøjer til rådighed.

Etiske retningslinjer

Det er ikke tilladt at benytte din adgang til at udbrede kriminalitet eller dele pornografisk, racistisk, stødende eller chikanerende indhold. Vi forbeholder os retten til frit og uden varsel at lukke og slette konti, der ikke lever op til vores etiske retningslinjer.

Udvikling

Poulsen Soft ApS udvikler og justerer løbende på LæringsRuter Editor, OplevelsesRuter Editor og tilhørende apps. Ved køb af LæringsRuter Editor og OplevelsesRuter Editor accepterer du, at udseende, services, priser, betingelser o.l. løbende kan justeres i aftaleperioden.

Persondatapolitik

For at du kan indgå aftale med os og handle på vores hjemmeside, kan vi have brug for følgende oplysninger om dig:

  • Navn
  • Evt. firmanavn
  • Evt. CVR-nummer
  • Adresse
  • Telefonnummer
  • E-mailadresse
  • Oplysninger om, hvad du har købt

Vi behandler dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig og for at kunne behandle henvendelser vedrørende dit køb. Behandlingen sker efter reglerne i vores 'persondatapolitik for OplevelsesRuter' og 'persondatapolitik for LæringsRuter'. Heri kan du læse mere om, hvordan dine oplysninger behandles, hvornår de slettes, og hvilke rettigheder du har som kunde.

Klagemuligheder – oversigt og links:

Har du en klage over et produkt købt hos os, kan der sendes en klage til: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Link: www.forbrug.dk

Hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land, kan du angive din klage i EU Kommissionens online klageplatform. Platformen findes her: http://ec.europa.eu/consumers/odr/ Angiver du en klage her, skal du oplyse vores e-mail adresse: kontakt@psoft.dk